fbpx
Annonce

Todibo: 'Jeg fortjente mere spilletid i Barca'

Anders Lang Jensen - 18.07.20

© Getty Images
// Todibo

Barcas unge franske midtstopper Jean-Clair Todibo blev i januar måned udlånt til Bundesliga-klubben Schalke 04 efter manglende spilletid på Camp Nou. Nu er han vendt tilbage og det er med en skuffelse over situationen.

Talentet er ikke til at tage fejl af hos Jean-Clair Todibo og i de optrædener han fik i Barca-trøjen, inden aftalen med Schalke, viste han også lovende takter. Men spilletiden var yderst sparsom, og derfor valgte Barca at sende forsvarsspilleren til Bundesligaen. I dag lægger han ikke skjul på sin skuffelse.

’I mine øjne fortjente jeg mere spilletid i denne sæson. De første seks måneder efter min ankomst var det ligegyldigt, for der så jeg til træning, at jeg ikke havde niveaet endnu’, siger Jean-Clair Todibo ifølge mediet Onze Mondiale.

’Men i år synes jeg, at jeg fortjente at spille mere. Jeg gjorde ikke det store ud af det, fordi det var trænerens valg, og jeg forstod det. Hvis jeg var træner, ville jeg også selv sætte Piqué over mig selv. Han har stor erfaring og er en stor spiller, men jeg synes, jeg kunne have spillet mere i udvalgte kampe’, slutter franskmanden.

Jean-Clair Todibo er returneret til Barca, efter sæsonen er færdigspillet i Tyskland. Der er angiveligt interesse fra flere klubber, og Barca forventes at lytte på tilbud, der kan indbringe en fin transfersum, ved at sælge franskmanden permanent denne sommer.

.:FORSIDE:.