Video: To mål fra Abde sikrede vigtig Osasuna-sejr
Anders Lang Jensen - 09.04.23
// Abdessamad Ezzalzouli
21-årige Abde Ezzalzouli er i denne sæson udlejet til Osasuna, og lørdag stod kantspilleren bag Osasunas 2-1-sejr over Elche. Et sandt langskudsdrøn sikrede de tre point, og i Barca ser man positivt på Abdes indflydelse.
Lejeopholdet har været ganske tilfredsstillende indtil videre, men lørdag eftermiddag kulminerede Abde Ezzalzoulis udvikling dog uden tvivl, da han scorede begge Osasunas mål i 2-1-sejren over Elche, hvor specielt det afgørende 2-1-mål var en sand perle fra distancen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efter 70 minutter tog Abde et godt løb ind i feltet, og herfra kunne Abde udligne til 1-1 på et skud, der blev afrettet en smule, men offensivspilleren skulle også give sit hold alle tre point. Efter 85 minutter tog Abde sagen i egen hånd, og på lang afstand scorede han et sandt drømmemål til slutresultatet 2-1.
Planen for Abde Ezzalzouli er, at han vender tilbage til Barca efter denne sæson, men opmærksomheden omkring kantspilleren er stor, og det vil på ingen måde ændre sig ovenpå lørdagens to afgørende scoringer. Dermed kan et salg heller ikke udelukkes for at hjælpe Barcas økonomi til sommer.
Se Abdes to scoringer mod Elche herunder:
