fbpx

To kampes karantæne til Sorg og De la Fuente

FCBARCELONA.DK - 03.12.25

 


Assistenttræner Marcus Sorg og målmandstræner José Ramón de la Fuente sad ude med karantæne i kampen mod Atlético Madrid. Det kommer de også til at gøre mod Betis på lødag, for karantænen er blevet fordoblet.

Bølgerne gik vel højt på Barcas bænk i lørdagens hjemmekamp mod Deportivo Alavés, hvor der var store frustrationer over dommerens præstationer, ikke mindst da han nægtede at se en episode igennem, hvor det lugtede gevaldigt af et straffespark mod Lamine Yamal.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hansi Flick lagde beslag på sig selv, men Sorg og De la Fuente kunne ikke holde frustrationerne inde. De brokkede sig højlydt og fjerdedommeren rapporterede videre, hvilket betød to røde kort og automatisk karantæne i næste kamp, hvilket altså var mod Atlético i går.

I dag holdt fodboldforbundet RFEF's disciplinærkomité møde og her takserede de forseelserne til to kampes karantæne. Det betyder, at Flick også må undvære to af sine assistenter på lørdag, når holdet møder Real Betis i den andalusiske hovedstad Sevilla.

flick84F
© Getty Images

// Marcus Sorg // José Ramón De la Fuente
.:FORSIDE:.