fbpx
Annonce

To hold med stigende formkurve mødes i Pamplona

FCBARCELONA.DK - 06.03.21

// Osasuna


Efter en skuffende start på denne sæsons La Liga, har Barca viste store fremskridt i den hjemmelige turnering med 15 kampe i træk uden nederlag, men også aftenens modstander Osasuna har en stigende formkurve.

Skal Barca holde sig med helt fremme i topkampen af ligaen, skal der tre point med hjem i aften fra Pamplona hvor Osasuna hører hjemme. Koeman og hans spillere sprudler af selvtillid efter en rigtig gode stime og ikke mindst det imponerende comeback mod Sevilla i onsdagens pokalkamp.

Barca smed en masse point i starten af sæsonen og det satte dem gevaldigt tilbage i mesterskabskampen. Siden er det blevet meget bedre, for holdet er ubesejret i deres 15 seneste ligakampe, der har budt på 12 sejre og tre uafgjorte. Det seneste nederlag var mod Cádiz i starten af december, altså for tre måneder siden.

Specielt i 2021 er det gået nærmest perfekt for Barca, for de har vundet 9 ud af de seneste 10 kampe.

Den statistik gør naturligt Barca til favorit i aftenens kamp, men de møder et hold der også har styrket selvtilliden på det seneste. Osasuna oplevede 13 i kampe i træk uden sejr og det gjorde dem til nedrykningskandidat, men i deres seneste seks kampe er fire af dem vundet. Det har løftet dem til en 12. plads i ligatabellen.

Da de to hold mødtes i det omvendte opgør på Camp Nou i slutningen af november, vandt Barca sikkert med 4-0 på scoringer af Braithwaite, Griezmann, Coutinho og Messi.

Kampen i aften spilles kl. 21.00 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.