Tilhængerne ønsker at Valverde bliver

FCBARCELONA.DK - 29.12.18

De catalansk fans er godt tilfredse med Ernesto Valverdes arbejde som Barca-træner. I en undersøgelse i avisen El Mundo Deportivo, ønsker tæt på 80% at han bliver den kommende sæson.

Valverdes kontrakt med Barca udløber efter denne sæson, men den fortsætter automatisk et år mere, hvis hverken han eller klubber siger stop. Det er der lige nu ikke noget der tyder på, for begge parter virker tilfredse med samarbejdet.

Sådan ser de catalanske fans også på det. El Mundo Deportivo har spurgt sine mange læsere og her er budskabet klart: Valverde skal også træne holdet den kommende sæson. Helt præcist er det 79,66% der ønsker at Barca-træneren fortsætter et år mere.

Samtidig beder avisen tilhængerne give Valverde en karakter på en scala fra 1-10. Her lander gennemsnittet på udmærket 7,42. 34% giver ham et 8-tal, mens 26% giver ham 7. 14% giver ham 6, mens 12% giver ham 9. 10-tallet får 6% af stemmerne.

Samlet set tegner der sig et billede af en træner der har tilhængernes tillid. Der er en tro på, at han kan lede holdet til succes i denne sæson, allerhelst med det eftertragtede Champions League trofæ.

.:FORSIDE:.