Thomas Vermaelen fik comeback efter skade

Rune Stentoft - 06.12.18

Det var ærgelige nyheder der ramte Barca og Thomas Vermaelen tilbage i midten af oktober, da belgieren måtte vende tilbage til det catalanske fra den belgiske landsholdslejr med en ny skade, men onsdag var han tilbage igen.

Efter knap syv uger ude med en baglårsskade, var der onsdag aften comeback til Vermaelen i pokalesejren over Cultural Leonesa hjemme på Camp Nou.

Vermaelen spillede hele kampen mod holdet fra den tredje bedste spanske række og det så ud til at være uden problemer. Han spillede den første time med selskab fra Chumi fra Barca B i det centrale forsvar. I de sidste 30 minutter var det med Clément Lenglet ved hans side.

Det er rigtig gode nyheder for Barca, at Vermaelen er klar igen oven på hans seneste skade. Han vender tilbage på et kritisk tidspunkt, eftersom Samuel Umtiti igen har problemer med knæet og måske står overfor en operation.

Dertil har Piqué ikke vist det højeste niveau i denne sæson og catalaneren vil også have brug for flere pauser i denne sæson. Dermed er det et vigtigt tidspunkt han vender tilbage på og det er glædeligt for Valverde, at han igen kan gøre brug af belgieren, der har vist sig som en sikker spiller i det centrale forsvar, når han er klar.

.:FORSIDE:.