fbpx
Annonce

Ter Stegens verdensklasse sendte Barca i finalen

FCBARCELONA.DK - 14.01.21

© Getty Images
// Ter Stegen // Supercup // Real Sociedad

Havde det ikke været for Ter Stegen, skulle Barca ikke spille supercupfinale på søndag. Den tyske keeper viste ren verdensklasse og var afgørende i flere situationer, hvilket i sidste ende gav Barca sejren over Real Sociedad.

Spillet kom aldrig for alvor til at fungere for Barca i opgøret mod Real Sociedad, men der blev kæmpet forbilledeligt. Real Sociedad havde chancerne til at vinde, men foran sig havde de Marc-André Ter Stegen og han var klar.

Han præsterede en række afgørende redninger, ikke mindst i to tilfælde, hvor han på utroligste vis fik afværget farlige forsøg fra baskerne. Specielt i den forlængede spilletids 117. minut, altså tre minutter før slutfløjtet og ved stillingen 1-1, fik han i flyvende stil fingerspidserne på en bold så den tog stolpen.

I stedet skulle man ud i straffespark og her fortsatte Ter Stegen med sit tårnhøje niveua. Han fik ikke meget hjælp af sine holdkammerater, for både de Jong og Griezmann brændte, men det fik ingen betydning, for Ter Stegen tog hele tre af de fem spark fra Real Sociedad.

Holdkammeraterne kan derfor takke sin keeper for, at de nu skal spille finale på søndag, hvor de møder enten Real Madrid eller Athletic Club Bilbao.

.:FORSIDE:.