Ter Stegen ville ikke tale med pressen i går
FCBARCELONA.DK - 11.07.25
Ter Stegen mødte uventet ind på træningsanlægget Ciutat Esportiva i går og da han forlod det små to timer senere, gjorde han alt for at undgå at tale med de ventende medier. Spørgsmålet er hvad hans fremmøde skyldtes.
Det er først på søndag at Barcas spillere skal møde ind til startskuddet på forberedelserne til den nye sæson. Flere af spillerne har dog tyvstartet på træningen og derfor burde det måske ikke vække opsigt, at Marc-André ter Stegen i går dukkede op.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hvad der derimod vakte opsigt var, at han forlod træningsanlægget mindre end to timer senere. Det kunne tyde på, at han ikke har været i aktion i træningslokalet. Mistanken blev kun styrket af, at den tyske keeper timede sin afgang fra Ciutat Esportiva, så medierne ikke kunne nå at stille ham spørgsmål. Han blev ganske enkelt holdende i udkørslen og ventede på, at hans udkørsel ville passe med grønt lys lidt derfra, så han undgik at stoppe op.
Den fremmødte presse ville ellers meget gerne vide hvad tyskeren tænker om sin situation i klubben, efter at Joan García er kommet til og Szczesny har forlænget, men det spørgsmål havde Ter Stegen tydeligvis ikke lyst til at svare på.
Ter Stegen tegner til at et af sommerens varmeste emner, for intet tyder på, at han har tænkt sig frivilligt at medvirke til et klubskifte.
© Getty Images// Ter Stegen