fbpx

Ter Stegen rasende over fravalg i sæsonafslutning

Aamer Al-Khatib - 21.06.25

 


Det var som bekendt ikke Ter Stegen, der vogtede buret i den sidste kamp mod Bilbao tilbage i sidste spillerunde i maj. Det efterlod ham rasende, og i stedet fik Iñaki Peña lov at få pladsen som en form for afsked med klubben.

Marc-André ter Stegen stod ikke mellem stængerne, da Barca spillede sæsonens sidste kamp mod Athletic Club Bilbao i maj – og det efterlod den tyske målmand rasende. Ifølge avisen Sport var det et kæmpe slag for keeperen, der havde håbet at vogte buret i sæsonens sidste kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


I stedet valgte cheftræner Hansi Flick at give pladsen til Iñaki Peña som en form for afskedsgestus, inden den spanske keeper efter al sandsynlighed forlader klubben denne sommer. En beslutning, der ifølge avisen ikke blot overraskede, men også frustrerede Ter Stegen voldsomt.

Ter Stegens skuffelse handlede ikke kun om ære og spilletid. Ifølge Sport gik han også glip af en bonus, som var indskrevet i hans kontrakt, og som var betinget af et bestemt antal spillede kampe i sæsonen. Den ene kamp manglede – og det kostede. Valget om at lade ham sidde over blev opfattet som et klart signal – et tegn på, at klubben allerede da havde andre planer for fremtiden.

Denne episode føjer sig til den voksende spænding mellem Ter Stegen og Barca, som med købet af Joan García og den forventede kontraktforlængelse med Wojciech Szczęsny, nu har tre stærke navne til målmandsposten. Det sætter yderligere spørgsmålstegn ved tyskeren fremtid i klubben.

Ter Stegens vrede begyndte allerede da Hansi Flick valgte at fastholde Szczesny i målet i Champions League, selvom tyskeren var klarmeldt. I stedet måtte han nøjes med kampene mod Valladolid og Villarreal.

Med en kontrakt, der løber frem til 2028, og en solid status i truppen, er det endnu uvist, om Marc-André ter Stegen accepterer en rolle som reserve – eller om han presses ud ad bagdøren i dette transfervindue. Situationen udvikler sig, men spændingerne synes kun at vokse.

terstegen23F
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.