Ter Stegen om forlængelse: 'Vi må se hvad der sker'

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.07.20

© Getty Images

Barcas førstemålmand har længe været i forhandlinger med Barca om en ny kontrakt, men endnu er der ikke noget gennembrud. I dag blev han spurgt ind til forlængelsen og her kom han med et noget kryptisk svar.

Mandag landede Ter Stegen i El Prat lufthavnen i Barcelona efter nogle dages ferie. Her blev han spurgt ind til kontraktsituationen og tyskeren kom med et kryptisk svar på journalisternes spørgsmål.

'Vi må se hvad der sker' svarede han. Et svar, der kan tolkes på mange måder, men det er nok mest et svar på, at parterne endnu ikke er nået til enighed om en forlængelse af målmandens kontrakt, der lige nu løber til 2022. Men kan det måske også dække over overvejelser om noget andet?

Ter Stegens forlængelse er en stor prioritet for Barca og catalanerne er klar på at indgå store kompromiser i forsøget på at nå til engihed med tyskeren. Ifølge de seneste meldinger er parterne tæt på at nå til enighed om en forlængelse.

Hvis ikke Barca lykkes med at forlænge med Ter Stegen, så er der stor interesse for målmanden, der er blandt verdens absolut bedste på sin position. Særligt Chelsea meldes ude efter tyskeren.

.:FORSIDE:.