fbpx
Annonce

Ter Stegen forhindrede en katastrofe i sit comeback

FCBARCELONA.DK - 05.11.20

// Ter Stegen // Champions League // Dynamo Kiev


Det var langt fra overbevisende hvad Barca præsterede mod Dynamo Kiev. Det blev til den ventede sejr, men det kunne nemt være gået helt galt, hvis det ikke havde været for Ter Stegen, der reddede sit hold i flere tilfælde.

Ter Stegen vendte i går tilbage til holdet efter sin lande skadespause på grund af en knæoperation, da sidste sæson var slut efter 2-8 ydmygelsen mod Bayern München. Ronaldo Koeman valgte at give tyskeren pladsen i målet og det skulle vise sig som en glimrende idé.

Kendsgerningen er nemlig, at Ter Stegen var sit holds med afstand klart bedste spiller på en skuffende aften på Camp Nou. Barca kom ellers planmæssigt tidligt foran og havde chancer til at lukke kampen. Alligevel lykkedes det for et afbudsramt Dynamo-mandskab at spille med.

De fik udstillet en svag Barca-defensiv ved at skabe flere 100% chancer, blandt andet med 3-4 med løb alene mod mål. Her viste Ter Stegen den koldblodighed han er så beundret for, for han afværgede hvad der kom, i hvert fald indtil 2-1 reduceringen et kvarter før tid.

Inden Piqué fik scoret til 2-0, havde Dynamo flere muligheder for at udligne, men forhindrede Ter Stegen med sine vigtige og afgørende aktioner. Scoringen til 2-1 kunne man ikke klandre tyskeren for, for han havde først hånden på bolden og kunne ikke nå frem på riposten.

Ter Stegen havde således en meget stor andel i Barcas sejr og hans niveau er en rigtig god nyhed for holdet, der tydeligvis oplever store problemer med spillet denne sæson.

.:FORSIDE:.