fbpx

Ter Stegen: 'Er meget glad for at være i Ajax'

Søren Wennerwald - 04.08.26

 


Marc-André ter Stegen blev i dag præsenteret som ny målmand i Ajax, som han skifter til på en etårig lejeaftale. Han satte ord på sit skifte og forsikrede om, at formen er på plads, så han hurtigt kan hjælpe sin nye klub.

'Gode ting tager tid. I sidste ende gik alt godt, og jeg er glad for at være her,' indledte Ter Stegen, da han blev spurgt til, hvorfor skiftet havde trukket så længe ud.

Målmanden forklarede også, hvad der fik ham til at takke ja til tilbuddet fra Ajax. 'Da jeg talte med Jordi Cruyff (sportsdirektør i Ajax, red.) for første gang, mærkede jeg med det samme, at det var den rigtige løsning. Jeg kender træneren og også Daley Blind. Jeg fik mulighed for at tale med dem om projektet, og de var meget overbevisende,' fortalte han og forsikrede om, at formen er på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


'I Barca startede jeg lidt senere end i Ajax, men jeg har trænet siden den 2. juli. Jeg er i topform og utrolig glad for at kunne nyde at være på banen og spille uden problemer,' lød det videre.

Herefter udtrykte han tro på en god sæson med sin nye klub. 'Vi vil bringe Ajax tilbage til toppen. Det er en klub med en enorm historie og med stor international hæder. Jeg er overbevist om, at det bliver en god sæson'.

Til sidst afslørede han, at Frenkie de Jong har hjulpet med gode råd. 'Frenkie kender Amsterdam ud og ind. Han er altid ærlig, og hans ord gav mig masser af ro. Det er godt at vide, at jeg er i trygge hænder,' afsluttede han.

terstegen41
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.