Ter Stegen: 'Det har været en fantastisk sæson'
FCBARCELONA.DK - 19.05.25
Ter Stegen vogtede målet i sæsonens sidste hjemmekamp søndag mod Villarreal, og efter opgøret satte den tyske keeper ord på den flotte sæson, som catalanerne har spillet med Hansi Flick ved roret.
Læs her hvad Ter Stegen sagde:
Tre titler:
'Jeg har vundet flere titler med Barca, men denne her har været særlig for mig. Jeg var uheldig med en alvorlig skade, men kæmpede mig tilbage og er nu i topform igen. Jeg er glad for, at jeg nåede tilbage da vi vandt ligaen. Man sætter meget mere pris på tingene når man har været skadet'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Holdets præstation:'Man kan være stolt af dette hold – både for titlerne og for måden, de er blevet vundet på. Vi fortjente mere i Champions League. Vi var meget tæt på. Vi har haft en spektakulær sæson på alle niveauer. Barca-logoet kræver altid, at man præsterer på det højeste niveau'.
Hansi Flick:'Hansi er meget modig. Det var lidt svært for os i starten at tilpasse os til spillestiden, men jeg synes, at vi har taget det til et ekstremt niveau – selv foran fjernsynet blev jeg helt rundtosset. Jeg er virkelig glad på hans vegne over, at det er gået godt denne sæson. Tvivlen er blevet fjernet i takt med, at sæsonen er skredet frem'.
Kaptajnerne:'Vi har fem fantastiske kaptajner. Det hjælper, at vi er i forskellige aldre. Vi prøver at støtte hinanden. Veteraner som Lewandowski og Koundé har også en meget vigtig rolle på holdet'.

// Ter Stegen // La Liga