fbpx
Annonce

Tankeløse Sevilla-spillere bringer ligastart i fare

FCBARCELONA.DK - 25.05.20

// Sevilla // Coronavirus

Blot et døgn efter at de spanske myndigheder gav grønt lys til at genoptage ligaen om blot to uger, har en gruppe Sevilla-spillere brudt forbuddet mod at samles i grupper over 10 personer og det kan udskyde ligastarten.

Der ser hyggeligt ud på billedet, hvor Sevillas Ocampos, Mudo Vázquez, De Jong og Banega er sammen med sine koner og nogle venner. I alt 13 personer ses siddende tæt omkring bordet, men problemet er, at det ikke tilladt at samles mere end 10 personer i Spanien uden at der holdes afstand.

Det er Banegas kone der postede billedet på de sociale medier, men hun tog det hurtigt af igen. Skaden var dog sket og nu omtales episoden i samtlige sportsmedier på de kanter. Her tager man sig til hovedet over, at de fire spillere kan være så tankeløse, lige her hvor fodbolden ser ud til at vende tilbage.

Genstarten af ligaen er under forudsætning af, at alle forholdsregler overholdes, så man ikke risikerer smittede spillere. Bliver bare én spiller smittet, vil det ramme resten af holdet med krav om karantæne og det kan reelt udsætte en ligastart.

La Liga forbundet har tidligere overvejet, om alle spillere skal opholde sig med deres hold i de uger det tager at spille ligaen færdig, hvorved de ikke kan være sammen med deres familier i over seks uger. Det er spillerne naturligvis ikke begejstrede for, men nu frygter man, at det bliver en realitet, på grund af Sevilla-spillernes dumhed.

Der er samtidig spekulationer om, at myndighederne kan udsætte ligastarten yderligere, fordi spillerne ikke har overholdt reglerne.

Nu venter man spændt på en reaktion fra Sevilla og måske også fra de involverede spillere, der nok må imødese en ekstra test for coronavirus, inden de igen får lov til at træne med holdkammeraterne.

.:FORSIDE:.