fbpx

Szczęsny kritiseres efter store fejl mod Benfica

FCBARCELONA.DK - 22.01.25

// Wojciech Szczesny

Wojciech Szczęsny fik pladsen i målet da Barca tirsdag gæstede Benfica i Champions League. Det slap polakken ikke godt fra og kritiseres nu efter flere store fejl, som var tæt på at koste sejren.

Hansi Flick har skiftet mellem at bruge Iñaki Peña og Wojciech Szczęsny i Barca-målet i de seneste kampe, og i tirsdagens opgør i Champions League mod Benfica var valget faldet på Szczęsny.

Den polske keeper endte dog med at levere en særdeles tvivlsom præstation, hvor han lavede store fejl og generelt så meget usikker ud. Især to aktioner blev dyre for Szczęsny og Barca, som resulterede i scoringer til hjemmeholdet.

vinterbok25



Efter 22 minutter løb Szczęsny på skovtur og kolliderede med Alejandro Balde, så Benficas Pavlidis kunne score i et tomt mål. Og efter en halv times spil var den gal igen, da den polske keeper igen gik langt ud i feltets venstre side og helt unødvendigt begik straffespark.

Heldigvis for Szczęsny endte Barca med at levere et utroligt comeback og vinde kampen 4-5, men det ændrer ikke på, at kritikken har været massiv af den polske keeper. Her giver mange tilhængere og eksperter udtryk for, at præstationen bør resultere i en permanent plads på bænken.

.:FORSIDE:.