fbpx
Annonce

Swissx: 'Vi forhandler om Camp Nous navn'

FCBARCELONA.DK - 25.04.20

// Camp Nou

Får Camp Nou en navnesponsor der producerer naturmedicin, blandt andet baseret på cannabis og med en kontroversiel ejer? Mangemillionæren Alki David og hans firma Swissx har indledt kontakt med Barca.

Tidligere på ugen meddelte Barca, at de sælger navnerettighederne til Camp Nou for en enkelt sæson, for at skaffe penge til bekæmpelse af Corona-virussen. Nu er første kandidat, i hvert fald som offentligheden kender til, på banen med interesse.

Det er den græske milliardærarving Alki David, der nu afslører, at han meget gerne vil i spil til Camp Nous navn. Hans firma Swissx producerer naturmedicin, blandt andet indeholdende cannabis.

'Det er en historisk mulighed og passer til mine planer. Vi har haft de første kontakter og jeg er sikker på, at vi kan nå frem til en aftale. Barca og Alki David vil være et godt team og jeg synes at Swissx Camp Nou lyder godt. Det er mit foretrukne valg' udtaler han ifølge avisen El Mundo Deportivo.

'Hos Swissx Labs tilbyder vi en række produkter der støtter den glade og tilfredsstillende levestil. Vores produkter baseres på cáñamo (industrielt cannabis, red.) der giver samme fantastiske oplevelse som cannabis, men uden effekten som hash' fortsætter han.

Alki David bor i England og er blandt landets rigeste. Han er kendt som forretningspartner med den tidligere boxer Mike Tyson omkring et fælles projekt med cannabis. Alki David kom i uheldigt fokus for et års tid siden, da han blev anholdt i Caribien med 5.000 hashplanter på et fly.

Det er således både et kontroversielt produkt og en kontroversiel ejer som har kontaktet Barca om navnerettighederne til Camp Nou. Spørgsmålet er så, om klubben ser sådan et samarbejde som det optimale, eller om man håber der kommer andre muligheder.

.:FORSIDE:.