Suárez og Arthur forventes klar mod Espanyol

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 06.12.18

Arthur og Luis Suárez trænede med på normal vis ved torsdagens træning i Barcelona efter at have siddet ude med skader i en uges tid. De formodes begge at være klar til lørdagens derby på udebane mod Espanyol.

De to profiler, som begge har haft en afgørende rolle i sæsonens løb, har gjort store fremskridt i deres respektive skadesforløb og forventes derfor at kunne spille med i Barcas hjemmekamp mod Espanyol, lørdag klokken 20.45.

Arthur har siddet ude med en muskulær overbelastning, som han pådrog sig i opgøret mod Atlético Madrid, og er derfor gået glip af de seneste tre opgør mod henholdsvis PSV, Villarreal og Cultural Leonesa. Med Arthurs tilbagevenden vil Barca have alle midtbanespillere til rådighed, med undtagelse af Rafinha, hvilket er positivt nyt for Ernesto Valverde. 

Luis Suárez har modtaget stamcellebehandling siden Atlético-kampen, på grund af tilbagevendende knæproblemer, og bør ligeledes være fit til at gøre comeback i lørdagens derby.

Arturo Vidal missede pokalkampen mod Cultural Leonesa grundet feber, men alt tyder på han er rask igen. Derudover må Valverde med sikkerhed se bort fra skadesramte Umtiti, Sergi Roberto, Sergi Samper, Malcom samt førnævnte Rafinha. Det vil derfor være yderst gode nyheder, hvis Arthur og Suárez er blevet klar igen.

.:FORSIDE:.