Suárez: 'Neymar gjorde alt for at komme tilbage'

FCBARCELONA.DK - 04.09.19

© Getty Images

I et interview med Fox Sports udtalte Luis Suárez sig forleden om sommerens helt store transfersaga om Neymar. Her forsikrede uruguayaneren, at den tidligere angrebskollega gjorde alt for at få handlen med PSG til at lykkes.

Indledningsvis blev Suárez spurgt til den chatgruppe, som Messi tidligere har erkendt, at Neymar stadigvæk er medlem af. 'Ja, vi har skrevet en del sammen i den gruppe, men ikke så meget på det seneste. Her for nyligt skrev vi dog igen sammen, da der kom en afklaring og da Neymar var mere rolig. Det har været en svær tid for ham' sagde Suárez.

Herefter blev Suárez spurgt til dengang i 2017, hvor Neymar forlod Barca. 'Vi talte en del med Neymar om beslutningen dengang. Vi sagde, at han som spiller aldrig ville finde en anden klub, hvor han kun udrette det samme. Men folk skal have lov at tage deres egne beslutninger. Dengang valgte han hvad der føltes bedst for ham og i sommer var hans beslutning så at gøre alt hvad han kunne for at komme tilbage. Det har været en svær tid, men vores gode forhold hjalp en del på det'.

Selvom at Neymar ikke kom til Barca denne sommer, så går meldingerne på, at catalanerne og brasilianeren vil forsøge sig igen allerede i vinterens transfervindue eller til næste sommer.

.:FORSIDE:.