Peter Vyff - 15.04.25
Barca har hos La Masia nogle af de mest spændende fodboldtalenter i verden. Catalanerne har blandt andet store forventninger til Guille Fernández, der dog også er et interessant navn hos flere europæiske storklubber.
Selvom Barca har døjet med store finansielle problemer, der har gjort det umuligt for ledelsen at agere som hidtil på transfermarkedet, råder man stadig over en af de mest konkurrencedygtige spillertrupper i verden. Det skyldes hovedsageligt talentproduktionen hos La Masia, der har gjort, at alle omkring klubben ikke længere behøver at frygte for fremtiden.
Catalanerne har blandt andet kunne se Marc Casadó og Fermín López få en større rolle på førsteholdet i denne sæson, imens Lamine Yamal, Pau Cubarsí og Gavi fortsætter med at imponere. Ledelsen kan samtidig glæde sig over, at det næste kuld af talenter allerede står klar i kulissen til at få deres store gennembrud i seniorniveau.
En af de mest lovende talenter er den 16-årige Guillermo 'Guille' Fernández, der har markeret sig som én af allerbedste på andetholdet, Barca Atlétic, hvor han spiller på midtbanen. Catalaneren er således også flere gange blevet bedt om at træne med førsteholdet, selvom han dog ikke har fået sin debut endnu.