Stem: Skal Barca købe Antoine Griezmann?

FCBARCELONA.DK - 16.05.19

© Getty Images

Der er i disse dage massive rygter om, at Antoine Griezmann er på vej til Barca. Franskmanden har allerede offentliggjort, at han forlader Atlético Madrid og nu er spørgsmålet så, om man på Camp Nou skal slå til og hente angriberen til klubben.

Griezmann var som bekendt tæt på at skifte til Barca allerede i sidste sæson, men han ombestemte sig i sidste sekund på trods af en mundtlig aftale med Barca. Nu har Griezmann så fortrudt den beslutning og er nu igen klar til at trække i Barca-trøjen. Prisen forventes at blive på 120 mio. euro, som er hans frikøbsklausul.

Hos de mange Barca-fans er der dog delte meninger om, hvor vidt man bør købe Griezmann eller ej. Ikke alle har tilgivet franskmanden for sidste års transfersaga, hvor han i sidste ende offentliggjorde sin beslutning om at blive i Atlético Madrid i en dokumentar. Andre Barca-fans ser meget gerne Griezmann i Barca-trøjen og betragter ham som den perfekte forstærkning til angrebet.

Deltag i afstemningen herunder og stem på om Barca skal købe Antoine Griezmann.

Stem: Skal Barca købe Antoine Griezmann?

.:FORSIDE:.