fbpx

Statistik viser tydeligt hvor udsat Yamal er

Anders Lang Jensen - 14.10.24

 


I takt med Lamine Yamals enorme udvikling som en ny offensivstjerne for Spanien og Barca, stiger opmærksomheden også på ham fra modstanderne. Fysisk er Yamal hårdt udsat, og tal viser at han udsættes for mange frispark.

Der har i og omkring det catalanske været snakke om, at der skal tages flere hensyn til Lamine Yamal fra dommernes side i kampene. Det er kommet på tale, fordi mange omkring Barca mener, at dommerne tillader for mange og for grove frispark mod stortalentet, og det gør ham særdeles udsat.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Statistikker viser også tydeligt, at Lamine Yamal i denne sæson indtil videre er blandt de mest udsatte spillere i forhold til hårde dueller og frispark. I de 9 første kampe i ligaen er der samlet begået 23 frispark mod Yamal. Det er tredje flest af alle spillere i La Liga.

I Champions League-turneringens to første runder hidtil i denne sæson med fem frispark begået imod ham. Det er næstflest af alle offensivspillere i turneringen, kun overgået af Celtics Alistair Johnston.

Det kræver stor ro fra Lamine Yamals side undervejs i kampene, når han er udsat for en aggressiv tilgang til at håndtere hans kvaliteter fra modstanderholdenes side. Omvendt ligger der også en balance, som skal håndteres fra dommernes side, for at beskytte de bedste offensivspillere, som sporten har.

yamal14
© Imago

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.