Stadig ingen Messi eller Suárez på træningsbanen

FCBARCELONA.DK - 10.09.19

Da Barcas spillere i går aftes vendte tilbage til træningsbanen efter fire fridage, var det fortsat uden deltagelse af Messi og Suárez, som det ellers var håbet. Spørgsmålet er om de træner med senere i dag.

Blot otte spillere trænede med i går, nemlig Piqué, Tobibo, Sergi Roberto, Junior, Vidal, Rakitic, Wague og den unge Ansu Fati.

Det var håbet at man også ville få Messi og Suárez at se, da det ville øge muligheden for deres deltagelse i lørdagens svære opgør mod Valencia. De to spillere blev dog i træningslokalet.

Barca træner igen senere i dag og her bliver det spændende at se, om Messi og Suárez viser sig på træningsbanen.

Den gode nyhed ved træningen i går aftes var, at Junior Firpo trænede med på helt normal vis og det ser dermed ud til, at han er kommet sig over sine knæproblemer.




.:FORSIDE:.