fbpx
Annonce

Nu tjener Barca igen gode penge på Camp Nou

Simon Arun Vrábel - 08.10.22

// Camp Nou

De gode resultater og flot spil, samt en pandemi ude af billedet, har gjort at tilskuerne i stor stil er vendt tilbage til Camp Nou og det kan i den grad aflæses på tilskueretallet og billetsalget, og det er godt for økonomien.

Corona-pandemien ramte Barca enormt hårdt og én af årsagerne til det var, at Camp Nou i flere måneder stod helt tom. Efterfølgende fulgte svingende sportslige resultater og en manglende tro på holdet, men nu hører begge ting fortiden til, og det gør, at det historiske stadion igen bidrager til en flot økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Sport som bringer de interessante tal og her sammenligner man den nuværende sæson med sæsonen 2018/19, som var den seneste sæson uden covid-restriktioner i Barcelona og resten af Europa. Man hæfter sig ved, at klubben på trods af pandemien og afgangen af Messi, alligevel har formået at øge tilskuertallet, billetsalget og omsætningen, hvilket er imponerende.

Helt konkret der i denne sæson 16% flere tilskuere til Barcas kampe sammenholdt med 2018/19 sæsonen. På samme tidspunkt dengang var gennemsnittet for antal tilskuere til kampene 68.691 men i år er det steget til 81.890 hvilket må siges at være overraskende. Samtidig er billetsalget steget med hele 46% og hvis man omsætter det til antallet af tilskuere pr. kamp, svarer det ifølge avisen til 11.618 flere billetkøbere end for blot tre år siden.

Èn af forklaringerne til den enorme stigning er, at FC Barcelona målrettet har iværksat en række initiativer til at få flere catalanere udenfor centrum af Barcelona til at tage turen ind til Camp Nou. De målrettet initiativer har også henvendt sig imod ikke-medlemmer og man har samtidigt forsøgt, at gøre en tur på stadion billigere for familier med lavere indkomst. Det har man bl.a. gjort ved at lave rabat-kampagner hvor man kan spare helt op til 50%. De mange tiltag har virket for klubben kan også præsentere en øget omsætning på billetsalget på 18%.

En anden stor opgave for klubben var, at få klubbens mange medlemmer tilbage på stadion eller frigive sæsonkort, hvis de ikke kunne møde op. Her er antallet af medlemmer som nu møder op på stadion steget med beskedne 9%, men man har til gengæld formået at sænke antallet af medlemmer som ikke frigav deres pladser med hele 37%. Her arbejder Barca forsat målrettet på at forbedre det flow imellem medlemmer som ikke møder op og offentlighedens interesse i at købe deres billetter. Samtidig ønsker man at forbedre forholdene for medlemmerne og deres gæster.

Der er ingen tvivl om at Spotify Camp Nou er en enorm indtægtskilde for klubben og at fremmødet hænger sammen med resultaterne. Derfor er det yderst tilfredsstillende at klubben øger sin omsætning efter nogle svære økonomiske år.

.:FORSIDE:.