Spillerne bad Vidal om at blive i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.01.20

Arturo Vidals fremtid er uafklaret, da han eftersigende selv ønsker at skifte. Barca ønsker dog at beholde chileneren og det samme gør holdkammeraterne, der på flyet til Saudi Arabien, endda forsøgte at overbevise ham om at blive i Barca.

Vidal har et rigtigt godt forhold til flere af de vigtigste spillere i Barca herunder Lionel Messi, Luis Suárez og Jordi Alba. I flyet til Jeddah sad de sammen og spillede ludo og her blev der angiveligt talt om chilenerens nære fremtid i den catalanske storklub.

Ifølge den catalanske radiostation RAC1 forsøgte Messi, Suárez og Alba at overbevise Vidal om at blive i Barca. De tre spillere er imponerede over Vidals kvaliteter, så derfor ønsker de ikke at han rejser væk. Det er især præstationerne i de seneste to kampe, hvor Vidal har scoret to mål, der spiller ind.

Om indsatsen fra Messi, Suárez og Alba kommer til at have nogen betydning får vi at se i dette transfervindue, der varer helt ind til 31. januar.

.:FORSIDE:.