fbpx
Annonce

Spanien sikrede VM-billet med storspillende Gavi

FCBARCELONA.DK - 15.11.21

// Spanien // Gavi

instabar

Det spanske landshold sikrede sig søndag aften en billet til VM i Qatar næste år, da man på hjemmebane slog Sverige med 1-0.  Med på holdet var Alba, Busquets og en storspillende Gavi.

I søndagens VM-kvalifikationskamp mellem Spanien og Sverige var det førstepladsen i gruppe B, som var på spil. Spanierne ville med en sejr eller uafgjort sikre førstepladsen, mens svenskerne kun kunne bruge en sejr for at kravle op førstepladsen.

ps5 art

Og det blev Spanien, som efter en dramatisk og lige kamp trak det længste strå. Man skulle dog helt frem til det 86. minut, før Alvaro Morata på oplæg fra Dani Olmo blev matchvinder for Spanien og dermed sikrede de tre point og førstepladsen i gruppen.

Barca havde tre spillere med fra start for Spanien og her var tale om Jordi Alba, Sergio Busquets og den bare 17-årige Gavi. Og især sidstnævnte spillede en formidabel kamp, hvor han udførte et utrætteligt stykke arbejde på midtbanen indtil han blev skiftet ud få minutter før tid.

Gavi blev efterfølgende kåret til kampens bedste spiller af de spanske medier, hvilket sætter en tyk streg under midtbanetalentets imponerende udvikling i denne sæson.

.:FORSIDE:.