fbpx

Spændende kampe venter Barca-spillere i aften

FCBARCELONA.DK - 20.06.24

 


Der er ved at komme godt gang i EM-slutrunden i Tyskland, hvor der hver eneste dag har været Barca-spillere i aktion. Sådan bliver det også i aften, hvor der spilles to meget spændende kampe, hvor flere af klubbens spillere ventes i aktion.

Helt som ventet har hovedparten af de elleve Barca-spillere som er med ved EM, bærende roller på deres respektive landshold. Det sker også i aften i kampene mellem Danmark og England samt mellen Spanien og Italien.

Artiklen fortsætter under annoncen


Danmark skulle meget gerne have point mod England og her bliver der brug for en velspillende Andreas Christensen, der skal forsøge at holde klassespillere som Harry Kany og Jude Bellingham fra at komme på tavlen. Det opgør spilles kl. 18.00.

Senere på aften, kl. 21.00, er der topbrag i gruppe B, hvor Spanien og Italien tørner sammen. De vandt begge deres første kampe ved EM og det ligner derfor et opgør om førstepladsen i gruppen.

Landstræner Luis de la Fuente forventes at starte kampen med Pedri og Yamal på banen, mens Torres og Fermín nok må tage plads på bænken, akkurat som de gjorde i holdets 3-0 sejr over Kroatien.

Der venter dermed en spændende aften for Barca-fans, med to gode kampe, hvor der er meget på spil.

ac54F



// Andreas Christensen // Ferran Torres // Pedri // Lamine Yamal // Fermin Lopez
.:FORSIDE:.