fbpx
Annonce

Sky: Barca er gået ind i kampen om Christian Eriksen

FCBARCELONA.DK - 24.01.20

© Getty Images
// Eriksen

Selvom meget tyder på et skifte til Inter for Christian Eriksen, fortæller Sky Sports nu, at Barca er gået aktivt ind i kampen om danskerens underskrift, blot en uge inden at transfervinduet lukker.

Tottenham og Inter skulle angiveligt være nået langt i forhandlingerne om et januar-skifte for Christian Eriksen, og danskeren skulle også være klar til et eventyr i den italienske Serie A.

Alligevel skulle Barca have rørt på sig og kontaktet såvel Tottenham som Eriksens repræsentant, for at høre om mulighederne for en aftale. Det er muligvis på ønske fra Quique Setién, at Barca nu går helhjertet ind i kampen om offensiv-spilleren.

Barcas held kan være, at Inter og Tottenham ikke kan blive enige om en pris. Eriksens kontrakt udløber efter denne sæson, hvor han dermed kan forlade London-klubben kvit og frit. Det sænker prisen gelvaldigt, men Tottenham kræver angiveligt 20 mio. euro her i januar, mens Inter kun vil lægge 13 mio. plus nogle variabler.

Dermed står døren på klem for Barca, hvis de er klar til at byde mere end Inter. Det begynder dog at haste lidt for en aftale, for transfervinduet lukker med udgangen af denne måned, altså om blot syv dage.

.:FORSIDE:.