Skandale: Rosell frifundet efter to år i fængsel

FCBARCELONA.DK - 24.04.19

© Getty Images

Den tidligere Barca-præsident Sandro Rosell har de seneste to år siddet fængslet efter anklager om hvidvask. Denne onsdag blev catalaneren dog frufundet, hvilket har efterladt det spanske retssystem i en kæmpe skandale.

Hvordan kan en mand sidde fængslet i to år, når der ikke er tilstrækkelige beviser og når han ikke er dømt ham for noget? Det kan lade sig gøre når man er tidligere præsident i Barca og hedder Sandro Rosell. Catalaneren har i de seneste tå år siddet fængslet på grund af anklager om hvidvask af penge og fusk med tv-rettigheder.

Sandro Rosell har været udsat for en såkaldt "præventiv fængsling", som svarer til hvad vi kender som en varetægtsfængsling i Danmark. Gennem de seneste måneder har ekspræsidenten på Camp Nou forklaret sig i retten og fremlagt beviser for, at der intet ulovligt at foregået. Det kulminerede denne onsdag med, at domstolen i Madrid frikendte Sandro Rosell og slog fast, at der ikke foreligger beviser for anklagerne.

Anklagemyndigheden gik i sagen efter en straf på 11 års fængsel samt en bøde på over 400 millioner kroner til Sandro Rosell. I stedet endte det altså med en pure frikendelse.

Sagen med Sandro Rosell og det faktum, at en udskyldig mand kan sidde næsten to år i fængsel, har i dag skabt en kæmpe skandale med det spanske retssystem i centrum. Derudover mener flere eksperter, at Sandro Rosell har fået hårde behandling på grund af sin fortid som præsident i FC Barcelona.

De fleste regner med, at Sandro Rosell nu vil sagsøge det spanske retssystem og den spanske stat for uretmæssigt at have frarøvet ham to år af sit liv.

.:FORSIDE:.