fbpx

Skandale: Adskillige fejl i afgørende VAR-billeder

FCBARCELONA.DK - 11.11.24

 


Barca fik i søndagens kamp mod Real Sociedad et føringsmål underkendt, da Robert Lewandowski bragte catalanerne foran. Målet blev helt skandaløst annulleret for offside ud fra VAR-billeder, som havde adskillige fejl.

Efter 13 minutter af søndagens udekamp mod Real Sociedad bragte Robert Lewandowski Barca foran, da han modtog bolden efter en afslutning af Frenkie de Jong og derefter bankede bolden i nettet. Målet blev dog helt uforståeligt annulleret for offside, selvom den langsomme gengivelse tydeligt viste, at forsvarsspilleren stod tættest på mål.

Hele 10 minutter skulle der på mystisk vis gå, før La Liga bragte billederne fra de semi-automatiske VAR-system. Og disse billeder satte en tyk streg under, at der var blevet begået en skandaløs fejl.

Artiklen fortsætter under annoncen


Når man sammenligner et stilbillede fra selve kampen fra hvor De Jong rammer bolden med det billede, som VAR-systemet foretog sin dom udefra, så kan der spottes adskillige fejl.

1) Robert Lewandowskis hoved vender den forkerte vej

2) Sociedad-spillerens højre arm transformeres til Lewandowskis højre arm.

3) Lewandowski venstre ben er forkert positioneret

4) Sociedad-spillerens ben er bøjet, selvom det i situationen er udstrakt

5) Lewandowskis overkrop vender i en forkert retning

6) VAR-systemet fejlmarkerede Lewandowskis fod, som skulle ha været forsvarspillerens

Se de to billeder ved siden af hinanden herunder:

// La Liga // VAR
.:FORSIDE:.