fbpx

Simeone: 'Hvordan vandt Raphinha ikke Ballon d'Or?'

Markus Johannessen - 03.12.25

 


Barca leverede tirsdag en af sæsonens mest overbevisende præstationer, da Hansi Flicks mandskab besejrede Atlético Madrid 3-1 på Camp Nou. Efterfølgende havde Diego Simeone store ord til især Raphinha. 

Raphinha var toneangivende i den vigtige sejr, der cementerede catalanernes førsteplads i tabellen. Brasilianerens udligning til 1-1 bragte liv i kampen, han satte tempoet i presspillet og var direkte involveret i flere af de angreb, der brød Atléticos defensive organisation igen og igen. Barca fandt rytme, fart og aggressivitet gennem ham - præcis det element Flick har savnet i de seneste uger.

Dog var det ikke Flick, men derimod Atlético-træner, Diego Simeone, der brugte mest tid af sin pressekonference efter kampen på at rose den 28-årige angriber. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Raphinha er en fantastisk spiller. I dag så vi alle, hvordan han kan spille som offensiv kant, midtbanespiller, frontangriber, selv som defensiv kantspiller' lød det fra 'El Cholo'. 

Brasilianeren stod bag flere gennembrud, tvang Atlético dybere og dybere ned, og hans løb uden bold skabte store rum for Lamine Yamal og Lewandowski, der dog ikke formåede at udnytte de frie rum kynisk på trods af et stærktspillende Barca-mandskab. 

'Han kan score mål, han kan skabe chancer og han kan lægge konstant pres på et hold' sagde Simeone og understregede dermed, hvor afgørende Raphinhas arbejdsradius var for kampens udvikling.

Det mest opsigtsvækkende citat kom dog til sidst. 'Jeg forstår virkelig ikke, hvordan Raphinha ikke vandt den seneste Ballon d'Or. Jeg ville kun have valgt ham' afsluttede Atlético-træneren. 

Det er ikke ligefrem ofte, at Diego Simeone bruger samtlige gloser til at rose enkelte profiler fra et rivaliserende hold, men han måtte gøre en undtagelse med Raphinha. Det kunne meget vel ligne, at brasilianeren har holdt sit ord og er tilbage på absolut topniveau.

// Raphinha // Diego Simeone
.:FORSIDE:.