fbpx
Annonce

Simeone bekræfter Atléticos interesse i Griezmann

FCBARCELONA.DK - 22.07.21

// Antoine Griezmann


Der har været mange forlydender om, at Barca og Atlético har talt om en byttehandel mellem Griezmann og Saúl. Nu bekræfter Atléticos træner Diego Simeone interessen for at få Barca-angriberen tilbage.

De seneste speklulationer går på, at Barca og Atlético ikke kan blive enige, men Simeone erkender, at han synes godt om Griezmann.

'Vi har brug for en angriber og hvis ikke Griezmann kommer, så bliver det en anden. Det er klubben der bestemmer, hvad der er bedst for økonomien. Man skal analysere situationen og handle ud fra det. Vi arbejder på at få en angriber mere, for at øge den interne konkurrence og vi har talt om flere navne' udtalte Simeone i går ifølge avisen Marca.

'Jeg har et forhold til Griezmann der er mere end det sportslige, for mine børn leger med hans. Han er en ekstraordinær spiller, der aldrig scorer under 20 mål. Det er flotte tal' sagde han videre.

Dermed kommenterer Simeone direkte på rygterne om Griezmann og bekræfter altså, at Barca-spilleren er en af de angribere Atlético har i tankerne.

.:FORSIDE:.