fbpx
Annonce

Sevilla tabte terræn i mesterskabskampen

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.05.21

© Getty Images
// La Liga // Real Madrid // Atletico Madrid // Sevilla

Med de forskellige pointtab til de tre tophold i ligaen i de seneste uger kom Sevilla pludselig med i mesterskabskampen igen, men mandag tabte de terræn i toppen af ligaen med deres nederlag hjemme til Athletic Club Bilbao.

Mandag aften tog Sevilla imod baskerne fra Bilbao hjemme i den andalusiske hovedstad, men her måtte Julen Lopeteguis mandskab se sig besejret af Athletic, da Inaki Williams scorede kampens eneste mål til sidst i opgøret.

Resultatet for Sevilla i mandags betyder derfor, at de er seks point efter topholdet Atlético Madrid, som ligger på førstepladsen. De har også fire point op til Real Madrid og Barca, der har 74 point hver. Alle de fire hold mangler at spille fire kampe i La Liga.

Sevilla er i forvejen sikre på at ende på fjerdepladsen, så det store mål for dem for sæsonen er dermed allerede nået om at kvalificere sig til Champions League i næste sæson, men der er ingen tvivl om, at de vil gøre alt hvad de kan for måske at kunne vinde et sensationelt mesterskab i denne sæson.

For at Sevilla kan blive mestre i denne sæson, så skal de nok vinde deres sidste fire kampe mod Real Madrid, Valencia, Villarreal og Alavés, samtidig med, at de andre tophold smider flere point, men vinder Sevilla i det mindste over Real Madrid på søndag, så vil det give Barca en stor hjælpende hånd.

Se stillingen i La Liga ved at klikke her.

.:FORSIDE:.