Sevilla besøger Barcelona med et svækket forsvar
Markus Johannessen - 20.10.24
I aften tager Barca imod Sevilla hjemme på Montjuïc, hvor catalanerne har til opgave at holde den sikre afstanden ned til andenpladsen i tabellen. Det er et svækket Sevilla-hold, der kommer på besøg i Barcelona.
Den tidligere ungdoms- og Barca B-træner, García Pimienta, som denne sommer tog roret som cheftræner for Sevilla, står overfor en udfordring i aften. Sevilla er rejst til Barcelona med et forsvar, der er mærkbart svækket, da træneren kun har to centrale forsvarsspillere, der er helt klar til at spille.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tanguy Nianzou er ude i kampen mod Barca, da han fik sit andet gule kort i det andalusiske derby mod Real Betis og derfor har karantæne. Den anden forsvarsspiller, Loïc Badé, er blevet inkluderet i truppen, men hans deltagelse på banen er stadig usikker. Badé kom tilbage fra landsholdspausen med muskelproblemer, der også forhindrede ham i at få debut med det franske landshold.
Derfor forventes det, at der vil være nye ansigter på de ovenstående profilers vante pladser. Den brasilianske forsvarer Marcao og den unge Kike Salas kommer højst sandsynligt til at danne Sevillas midterforsvar. På backpositionerne vil José Ángel Carmona og Pedrosa være til rådighed, men García Pimienta kan være nødsaget til at lave yderligere ændinger i formationen.
På midtbanen er andaluserne nemlig også reduceret med en skadet Saúl Ñíguez og en svækket Djibril Sow. Det bliver altså ikke den ideelle defensive kæde, der skal stå over for Hansi Flicks offensive styrke, som har været i storform denne sæson.
// Sevilla