fbpx
Annonce

Setién: 'Vi møder et hold der er i god form’

FCBARCELONA.DK - 07.08.20

© Getty Images
// Napoli // Setien

Quique Setién har holdt pressemøde som optakt til kampen i morgen mod Napoli. Her advarerede han om Napolis aktuelt gode form og han forsikrede om, at han ikke tænker på, om det bliver hans sidste kamp som Barca-træner.

’Napoli er et hold der har forbedret sig meget på mange områder. De forsvarer sig godt og er farlige på angreb. Vi har studeret dem grundigt og det er utvivlsomt et godt hold, der er i god form. Vi har tænkt på nogle varianter, som jeg ikke kan sige mere om og som også kan ændre sig undervejs’ indledte Setién.

'Hvis vi evner at holde på bolden, er der færre muligheder for, at de kan score på os. Vi har arbejdet godt, men jeg jeg er ikke herre over sejre eller nederlag. Vi går efter at vinde kampen og derefter må måltavlen vise hvad den viser. Vi vil gøre alt hvad vi kan og håber at kunne give tilhængerne noget at glæde sig over' fortsatte han.

Her er hvad Setién ellers kommenterede:

Hvordan er holdets tilstand?
‘Oplevelserne fra vores seneste kamp var positive. Vi har haft brug for en pause, for så mange kampe i træk trætter. Vi har haft tid til at forberede os og blive fysisk friske. Vi er vendt tilbage med god energi og har haft nogle gode træninger’.

Er startopstillingen på plads?
’Det har ligget ret fast nogle dage. Nogle af spillernes positioner kan variere, men ja, vi har besluttet os’.

Er det Setiéns sidste kamp, hvis Barca ryger ud?
’Jeg har på intet tidspunkt tænkt over, at det kan blive min sidste kamp. Vi har forberedt kampen for at komme til Portugal’.

Bliver fraværene af Busquets og Vidal et problem?
’Det kan man aldrig vide. Det havde været bedre, hvis vi havde haft alle mand, men sådan er det ikke. Vi må bruge mange spillere fra B-holdet, men sådan er vilkårene’.

Hvorfor er Dembélé ikke udtaget?
’Vi overvejede seriøst at tage ham med, men desværre har han kun trænet med få gange. Det ville indebære en ret stor risiko, så det er bedst ikke at udtage ham. Vi må se ved træningen, om han kan være med i Portugal’.

Starter Ansu Fati og Riqui Puig inde?
’Både Riqui og Ansu har niveauet til at være med. De har altid gjort det godt og de kan starte inde. Det er noget vi skal beslutte. Hvis de er med fra start, vil de helt sikkert gøre det godt’.

Har Barca mistet sit kendetegn under Setién?
’Vi har forbedret mange ting, men vi har manglet stabilitet. Det er en proces som man skal igennem. Lige siden jeg kom hertil, har jeg forsøgt at spille som man gør i Barcelona og der er mange ting der er lykkes'.

Har Setién talt med Arthur om baggrunden for hans fravær?
’Jeg talte med ham inden han rejste, men ikke siden. Resten har jeg fået at vide gennem klubben. Jeg ville gerne have set en anden adfærd, men mere kan jeg ikke sige’.

.:FORSIDE:.