fbpx
Annonce

Setién testede Ruiz og Marqués ved træningen

FCBARCELONA.DK - 16.01.20

© Getty Images
// Abel Ruiz // Marqués

Barca må undvære Luis Suárez de næste fire måneder og det har skabt spekulationer om en erstatning her i januar. Setién kan også trække på B-holdet og det betød, at Abel Ruiz og Alejandro Marqués blev bedt om at træne med i dag.

Med Suárez ude i fire måneder er der reelt kun Griezmann til at tage pladsen som spidsangriber, hvilket er for sårbart. Derfor bliver der brug for et alternativ på denne position.

Flere navne har allerede været nævnt som mulige forstærkninger her i januar måneds transfervindue, men Quique Setién er erklæret tilhænger af, at man i første omgang ser om klubben kan løse opgaven ved at trække på talenterne på B-holdet.

Det var årsagen til, at Ruiz og Marqués var med til førsteholdets træning i dag, hvilket de ellers kun har været sporadisk i denne sæson. Det har helt sikkert været Setiéns tanke, at han ville se dem i aktion, ikke blot med henblik på søndagens kamp mod Granada, men også for resten af sæsonen.

Barca har som bekendt indtil den 31. januar til at hente en ny spiller ind udefra, for her lukker spillermarkedet for denne omgang.

.:FORSIDE:.