fbpx
Annonce

Setién skal vælge mellem Fati eller Braithwaite

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.03.20

© Getty Images
// Real Sociedad // Ansu Fati // Martin Braithwaite

I morgen gæster Real Sociedad Camp Nou i den første kamp efter nederlaget til Real Madrid. Her går der allerede nu forlydner om, at Setién kun er i tvivl om hvem der skal starte med Messi og Griezmann i angrebet.

Efter tre kampe i streg, hvor Arturo Vidal er startet inde, går der nu forlydner om i den catalanske presse, at Setíen bænker chileneren mod Real Sociedad i morgen. I stedet står valget mellem Ansu Fati eller Martin Braithwaite.

I de to seneste kampe er Vidal startet i angrebet, men ifølge den catalanske avis Sport, så er Setién færdig med at eksperimentere med ham i angrebet mod Real Sociedad. Fati eller Braithwaite ventes at tage pladsen ved siden af Messi og Griezmann mod baskerne, mens Vidal kan vente en plads på bænken.

Fati har spillet syv kampe under Setién, hvor fem af dem har været fra start. Hans bedste kamp var mod Levante, hvor han scorede to mål. Braithwaite har samlet spillet 39 minutter i to ud af to mulige kampe. Han har tilmed scoret seks mål i La Liga i denne sæson for Leganés.

Der var spekulationer om hvorvidt danske Braithwaite ville starte mod Real Madrid, men det skete ikke. Ifølge Sport er der gode muligheder for at danskeren endelig får en startplads mod Real Sociedad lørdag aften.

.:FORSIDE:.