fbpx
Annonce

Setién: 'Messi er svær at være leder for'

FCBARCELONA.DK - 01.11.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Setien

Det er ikke meget man har hørt til Quique Setién siden hans stop for Barca i august måned. Nu har han givet interview og her er han meget ærlig omkring de problemer han oplevede, også når det gælder Messi.

'Der er spillere som det er ikke er let at lede og blandt dem er Leo. Det er sandheden. Man skal også huske på, at han er den bedste spiller nogensinde og hvem er jeg, til at ændre på ham? Nå man har accepteret ham som han er i så mange år og ikke har ændret på ham... Han er meget reserveret, men han lader dig vide hvad han ønsker. Han siger ikke meget, men kigger og kigger' udtaler den forhenværende Barca-træner til avisen El Pais.

'Messi er den bedste nogensinde. Der har været andre rigtig gode spiller, men den stabilitet som denne knægt har haft gennem årene, er der ingen andre der har haft. Måske undtagen Pelé' fortsætter han Setién.

'Efter at være stoppet er jeg blevet klar over, at jeg på bestemte tidspunkter burde have taget andre beslutninger, men der er noget der er vigtigere end dig, nemlig klubben. Den er over præsidenten, spillerne og træneren. Klubben tilhører tilhængerne og dem skylder man respekt' siger Setién videre.

'Sandheden er, at jeg ikke kunne være mig selv eller gjorde hvad jeg burde. Jeg kunne have taget drastiske beslutninger, men det havde heller ikke løst noget på den korte tid jeg var der og det hele faldt sammen med corona pandemien' udtaler han.

Til sidst bliver han spurgt, hvordan han havde det efter 2-8 kampen mod Bayern München. 'Jeg var utroligt hårdt ramt. Man går over i Barcas historie med dette nederlag og jeg tager min andel af ansvaret. En dag vil jeg skrive en bog om det. Efter at jeg var fyret fandt jeg ud af, at beslutningen var taget inden 2-8 kampen' svarer Setién.

.:FORSIDE:.