fbpx
Annonce

Setién: 'Jeg er ikke påvirket af polemikken'

FCBARCELONA.DK - 29.06.20

© FC Barcelona
// Atletico Madrid

En Quique Setién under pres holdt mandag pressemøde forud for tirsdagens hjemmekamp i ligaen mod Atlético Madrid. Barca-træneren slog fast, at han ikke er påvirket af alt polemikken, som finder sted i klubben for tiden.

Læs Setiéns udtalelser herunder.

Atlético Madrid:
'Kampene mod Atlético Madrid plejer altid at være hårde og vanskelige. Det vil være helt normalt, at de kommer til at gøre det meget svært for os. Kampen i morgen er dog præcis lige så vigtig som resten af vores kampe. Vi skal vinde og undgå at begå fejl'.

'Vi ved, at mesterskabet ikke er i vores hænder, men jeg tror, at vi vil få muligheden igen for at tage førstepladsen tilbage. Nu skal vi slå Atlético Madrid og få de tre point, og så må vi se hvad der sker i de andre kampe'.

Polemik og kontroverser:
'Der vil altid være polemik og kontroverser i en klub som Barca. Det er helt normalt. Jeg var heller ikke en nem spiller at have med at gøre, da jeg spillede. Hele truppen tror dog på det samme og jeg føler, at der er en god kommunikation i truppen. Vi fokuserer kun på fodboldbolden og ikke på alt det der sker udenfor banen. Jeg har et god forhold til spillerne og jeg kan ikke se noget problem'.

'Jeg føler mig lige så stærk og motiveret som da jeg startede som Barca-træner. Jeg gør alt hvad jeg kan for, at holdet fungerer og får de rigtige resultater. Jeg er overbevist, at vi er i gang med at udføre et godt stykke arbejde og at vi er på rette vej. I fodbold afhænger det hele dog af, om du vinder eller taber. Vinder du er det hele perfekt, men hvis du taber bryder helvedet løs'.

Arthur:
'Jeg er ikke det mindnste i tvivl om, at Arthur vil yde det maksimale lige indtil det sidste. Han har altid vist et stort ansvar og det vil han helt sikkert fortsætte med. Jeg tvivler ikke på ham og det gør holdkammeraterne heller ikke'.

Griezmann:
'I spørger mig altid om hvorfor forskellige spillere ikke starter inde. Først er det Puig, så er det Fati og nu Griezmann. Jeg ved ikke om han starer inde. Jeg kan kun stille med 11 spillere og derfor må jeg fravælge nogen. Alle mine spillere er vigtige og alle spillere vil få chancen ud fra hvordan de præseterer og hvordan deres egenskaber passer til modstanderen.

.:FORSIDE:.