fbpx
Annonce

Setién: 'Heller ikke Real Madrid får alle point'

FCBARCELONA.DK - 20.06.20

© Getty Images
// Sevilla // Setien

Quique Setién har ikke mistet troen på mesterskabet, trods 0-0 resultatet mod Sevilla. Efter kampen udtrykte han tilfredshed med holdets indsats og han er sikker på, at Real Madrid også vil smide point i de resterende runder

'Vi vidste på forhånd, at det ville blive svært at vinde alle vores kampe. Det ville være nærmest umuligt. Det er ikke tilfredsstillende kun at få et enkelt point, men det er heller ikke nogen katastrofe' indledte han.

'Vi gjorde det godt og først og fremmest spillede vi en god første halvleg. I anden halvleg er det rigtigt, at vu havde det svært og at Sevilla var bedst. Måske følelsen lige nu ikke er positiv, men i morgen ser vi helt sikkert anderledes på det. Jeg tror heller ikke, at Real Madrid får alle point' sagde han videre.

'Virkeligheden er, at vi ikke længere afhænger af os selv, men det vil ændre sig. Jeg er tilfreds med den indsats, der blev ydet. Vi må ikke glemme, at vi mødte ligaens tredjeplads, som har et meget stærkt hold' fortsatte Barca-træneren.

'I dag bænkede vi Griezmann, fordi vi mente at Braithwaites kvaliteter kunne hjælpe os i kampen. Hans hurtighed og hans evne til at løbe ind i de rigtige rum mente vi passede til modstanderen'.

'Nu skal jeg hjem og analysere kampen. Jeg skal blandt andet klarlægge, hvorfor vi mistede kontrollen i anden halvleg, når vi var klart bedre i især den første halve time, hvor vi nærmest ikke lod Sevilla komme op på vores banehalvdel'.

.:FORSIDE:.