fbpx
Annonce

Setién: 'Både vi og Napoli er inde i en god periode'

FCBARCELONA.DK - 24.02.20

© Getty Images
// Napoli // Setien

Quique Setién så på et pressemøde her til aften frem mod kampen i morgen mod Napoli, der samtidig er hans debut i Champions League. Han forsikrede om, at han går efter at kunne tage hjem med en sejr.

'Det er min første kamp i Champions League, så det er specielt for mig og det giver ekstra motivation, ikke mindst på et stadion som dette, fuld af passion og historie. Jeg tror det bliver det spændende og jeg håber vi vil huske kampen for at vi spillede godt' indledte han.

'Vi er begge inde i en god periode. Vi ønsker at tage hjem med et godt resultat og målet er at vinde. Vi skal have sat vores modstander under pres og være modige, for vi er Barca. Vi søger altid mod modstandernes mål' sagde han videre.

'Der er mange ting vi skal være opmærksomme på. Napoli kommer med en taktik og har fantastiske spillere. De vil forsøge at spille op nedefra og de har spillerne til det. Hvis de finder hinanden, kan de gøre det svært for os. De vil også være i stand til at forsvare sig, hvilket ikke er let med de spillere vi har' fortsatte Barca-træneren.

Her var hvad han ellers udtalte:

Hvad forventer Setién af Napoli?
'Jeg siger altid til spillerne, at vi skal forvente modstandernes bedste version. Det bliver svært for begge hold og jeg tror vi får det bedste Napoli at se. De har besejret store hold'.

Frygt for coruna-virus?
'Det er ikke noget der bekymmrer mig, kun når vi taler om dem der er ramt. Jeg håber de kommer sig, for dette kan ramme alle'.

Starter Umtiti eller Lenglet inde?
'De er begge i rigtig god form og jeg tager en beslutningen i aften. De ligner hinanden, men byder på forskellige ting. Det er et tema der helt sikkert vil fortsætte resten af sæsonen'.

Tænker spillerne på skuffelserne mod Roma og Liverpool:
'Det er ikke noget vi har talt meget om, men det er helt sikkert noget spillerne tænker på. Vi er dog inde i en god og positiv periode, hvor vi har oplevet rigtig svære kampe. Jeg håber meget at kunne fortsætte i samme dynamik og holde niveauet'.

.:FORSIDE:.