fbpx
Annonce

Sergi Roberto: 'Vigtigt at slutte 2019 med en sejr'

FCBARCELONA.DK - 22.12.19

© Getty Images
// Sergi Roberto // Alavés

Det var en tilfreds Sergi Roberto der mødte op i mixed zone efter kampen mod Alavés. Han glædede sig over sejren og at holdet klarede sig ud af problemerne i anden halvleg, efter at Alavés havde reduceret.

'Vi er meget tilfredse, for vi fører stadig ligaen efter årets sidste kamp. Nu kommer juleferien og den skal vi nyde. Det var vigtigt for os at slutte året med en sejr på hjemmebane, specielt efter den seneste uafgjorte mod Real Madrid i El Clásico' sagde han.

'Første halvleg havde vi det ganske behageligt, for modstanderen kom stort set ikke over midten. I anden halvleg blev tingene konplicerede, efter det mål de scorede mod os' fortsatte han om kampens forløb.

Barca virkede rystet efter Alavés' 2-1 reducering, så Sergi Roberto glædede sig over holdets reaktion. 'Vi fik hurtigt scoret til 3-1 og kom tilbage i kampen. Samlet set er vi tilfredse med denne vigtige sejr og for det arbejde som hele holdet udførte' afsluttede han.

.:FORSIDE:.