Sergi Roberto: 'Det har været en fantastisk sæson'

FCBARCELONA.DK - 20.05.19

Barca lukkede denne sæsons La Liga med 2-2 kampen mod Eibar og sluttede som en suveræn mester. Efter kampen udtrykte Sergi Roberto stor tilfredshed med holdets sæson, trods nedturen mod Liverpool.

'Det er ligaen der viser hvem der har været bedst og den mest stabile. Vi har haft en fantastisk sæson, selvom vi røg ud af Champions League, men i ligaen har vi gjort det rigtig godt' kom det fra ham umiddelbart efter kampen.

'Motivationen til kampen var, at vi skulle forberede os til finalen i Copa del Rey. Eibar spillede 4-4-2 og pressede os højt, ligesom Valencia. Det var en meget jævnbyrdig kamp' udtalte han om søndagens opgør.

Også Messis to mål fik en kommentar. 'Han bliver aldrig træt af at score. Hver gang det lykkes betyder det, at vores muligheder for at vinde bliver større' afsluttede Sergi Roberto.

.:FORSIDE:.