Semedo har det fint efter hjernerystelsen

FCBARCELONA.DK - 21.05.19

Nelson Semedo fik sig en overnatning i Baskerlandet efter kampen mod Eibar på grund af en hjernerystelse, men nu er han tilbage i Barcelona og i går sendte klubben en positiv melding ud om hans tilstand.

Semedo stødte hovedet sammen med modstander i Eibar og i pausen blev han kørt til et hospital i Bilbao. Her konstaterede man en hjernerystelse og han blev indlagt til observation natten over.

Nu er Semedo udskrevet og tilbage i Barcelona, hvor klubbens læger har kigget nærmere på ham. Her kom de i går med beroligende nyt. Det går fremad med portugiseren og hans tilstand udvikler sig som forventet.

Lægerne melder videre, at man de kommende vurderer om han kan træne med, med håbet om at han bliver klar til lørdagens pokalfinale.

.:FORSIDE:.