fbpx

Seks Barca-spillere udtaget til det spanske landshold

FCBARCELONA.DK - 26.05.25

 


Spaniens landstræner Luis de la Fuente udtog denne mandag truppen til det kommende UEFA Nations League Final Four, hvor Spanien møder Frankrig i semifinalen den 5. juni i Stuttgart. Barca har seks spillere med i truppen.

Spanien, der er regerende europamestre, står over for en gentagelse af EM 2024-semifinalen mod Frankrig, hvor Lamine Yamal og Dani Olmo scorede i en 2-1 sejr. Den anden semifinale spilles den 4. juni mellem Tyskland og Portugal i München. Finalen og kampen om tredjepladsen afvikles den 8. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har seks spillere med i den spanske trup og her er tale om Pau Cubarsí, Pedri, Gavi, Fermín, Dani Olmo og Lamine Yamal. Der er derimod ikke blevet plads til Alejandro Balde og heller ikke Ferran Torres, som fortsat er ved at komme sig ovenpå sin blindtarmsbetændelse. Det ændrer dog ikke på, at Barca er den klub med flest spillere med i den spanske trup.

Den spanske trup ser således ud:

Målmænd: Unai Simón, David Raya, Alex Remiro

Forsvar: Pedro Porro, Oscar Mingueza, Le Normand, Cubarsí, Huijsen, Vivian, Grimaldo og Marc Cucurella.

Midtbane: Zubimendi, Mikel Merino, Pedri, Gavi, Fermín, Isco, Alex Baena og Fabián Ruiz.

Angreb: Lamine Yamal, Nico Williams, Dani Olmo, Yeremy Pino, Samu, Morata og Mikel Oyarzabal.

// Spanien // Nations League
.:FORSIDE:.