fbpx
Annonce

Schreuder skal lede holdet i to afgørende kampe

FCBARCELONA.DK - 01.05.21

© Getty Images
// Ronald Koeman // Schreuder

Med Ronald Koeman ude med karantæne i de næste to kampe, mod Valencia i morgen og Atlético Madrid om en uge, bliver det assistenttræner Alfred Schreuder der kommer til at lede holdet i de vigtige kampe.

Det var et skidt tidspunkt for Koeman at hive et rødt kort på, da han torsdag aften blev smidt ud af opgøret mod Granada for sine udbrud mod kampens dommerteam. Ligaen er inde i den afgørende fase og det kan ikke undgå at svække holdet, at måtte undvære sin træner.

Nu bliver det i stedet Koemans assistent Alfred Schreuder der kommer til at lede slagets gang fra sidelinjen. Det gjorde han også de sidste 25 minutter af opgøret mod Granada, hvor han modtog instrukser fra Koeman via mobilen.

Det er en stor mundfuld for Schruder at skulle lede et hold som Barca. Han indledte sin trænerkarriere som assistent i Twente og siden hen har han været træner et enkelt år i tyske Hoffenheim. Derudover var han desuden en del af trænerteamet i det succesrige Ajax-mandskab, der nåede semifinalen i Champions League i 2018/19-sæsonen med blandt andre Frenkie de Jong på holdkortet.

Twente og Hoffenheim er lysår fra Barca og da det samtidig er to kampe hvor mesterskabet er på spil, bliver han virkelig budt op til udfordring.

Barca har ganske vidst appelleret Koemans karantænedom, men det er næppe sandsynligt, at de får noget ud af det. Dermed venter der et par spændende og krævende kampe for Schreuder.

.:FORSIDE:.