// Nico Schlotterbeck
Barca er et stykke tid blevet sat i forbindelse med Nico Schlotterbeck fra Dortmund. Spekulationerne ser nu ud til at have taget til i styrke, da meldingerne går på, at tyskeren har tænkt sig at forlade sin klub til sommer.
Barcas sportslige ledelse meldes at have gjort det til en af sine prioriteter at forstærke defensiven til sommer, og helst med en venstrebenet forsvarsspiller. Catalanerne har manglet netop sådan en, siden Iñigo Martínez forlod klubben før sæsonen, og Hansi Flick har angiveligt peget på en erstatning.
Det drejer sig ifølge avisen Sport om Nico Schlotterbeck fra Dortmund, som Barca gentagne gange er blevet kædet sammen med. Tyskeren har udviklet sig til en af verdens mest eftertragtede forsvarsspillere, og det skyldes blandt andet, at hans kontrakt udløber i 2027.
Artiklen fortsætter under billedet

Dortmund skulle i den forbindelse have forsøgt at forlænge landsholdsspillerens kontrakt ad flere omgange, og endda med en lønstigning fra 2,5 mio. euro til 8 mio. euro. Det skulle Schlotterbeck dog have afvist, og forhandlingerne menes nu at være gået helt i stå.
Tyskeren menes ikke at være interesseret i en kontraktforlængelse, da han er ivrig efter at prøve sig af på et højere niveau, hvor der er større muligheder for at vinde titler. Dortmund kan således være nødsaget til at sælge midtstopperen til sommer, hvis man skal kunne tjene gode penge på ham.
Den 26-årige Schlotterbeck menes at have en markedspris på 45 mio. euro, men prisen kan dog blive lavere, hvis Dortmund er tvunget til at sælge ham. Det er noget, som ledelsen hos Barca kigger med stor interesse på, da tyskerens profil passer perfekt ind i klubben.
Sportsdirektør Deco skulle allerede have sagt god for handlen, ligesom Flick skulle være stor tilhænger af forsvarsspilleren. Catalanerne er dog langt fra de eneste interesserede, da Bayern München som vanligt også meldes som en mulig destination.
Rygterne forstærkes dog af, at Dortmund ikke er tilhængere af at forstærke en direkte rival i Bundesligaen, og det kan åbne op for et skifte til Barca. Alt er dog for nu stadig spekulationer, og Schlotterbeck er langt fra den eneste på ledelsens radar.
© Getty Images