Scaloni: 'Messi spillede en god kamp'

FCBARCELONA.DK - 23.03.19

© Getty Images

Argentinas landstræner Lionel Scaloni, ville ikke klandre Messi for 3-1 nederlaget mod Venezuela, da han udtalte sig efter kampen, snarere tværtimod. Han understregede, at det er holdets øvrige spillere der skal steppe op.

'Han spillede en god kamp. De situationer vi skabte, skete takket været hans spil. I anden halvleg fandt vi ham bedre i spillet. Det gør ondt at tabe, men kampen kan bruges til at se, hvordan spillerne finder sammen med ham og hvilke områder de skal udvikle' sagde han om Messis indsats.

'Det er de andre der skal tage et skridt frem. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om' fastslog han efterfølgende.

Argentina var bagud med to ved pausen og Scaloni var da heller ikke tilfreds med de første 45 minutter. 'Selvfølgelig kunne jeg ikke være tilfreds med første halvleg, men det var jeg i anden, hvor vi fik rettet på tingene. Anden halvleg viste positive ting og den første negative ting. Det vigtigste er at det skete nu og ikke senere. Vi kan bruge denne kamp til rigtig meget' forttsatte han.

Han tog tydeligvis ikke nederlaget så tungt. 'Jeg vil ikke kalde det en skuffelse. Jeg kan drage mange konklusioner efter kampen i dag og det samme kan spillerne. Vi lærte helt sikkert meget af kampen i dag' afsluttede han.

.:FORSIDE:.