Samuel Umtiti nærmer sig et comeback

Rune Stentoft - 09.11.18

Samuel Umtiti rejste i mandags med truppen til Milano til kampen mod Inter, men han så kampen fra tilskuerpladserne. Torsdag og fredag trænede han med holdet og han nærmer sig dermed et comeback for catalanerne.

Umtitis knæproblemer ser ud til at være ovre og han forventes at være klar til kampen mod Atlético Madrid i den spanske hovedstad efter landskampspausen, men det kan ikke udelukkes, at franskmanden allerede bliver tilgængelig for Ernesto Valverde til weekendens kamp mod Real Betis.

Kommer Umtiti ikke med til kampen mod Betis, forventes franskmanden at komme sig helt under den kommende landskampspause. Og netop landskampspausen ser ud til at falde på et godt tidspunkt for Umtiti, så han kan koncentrere sig fuldt ud om at blive helt klar igen. Han har siddet ude siden slutningen af september.

Umtiti selv er glad for hvordan skadesforløbet er gået. Det gik lidt langsomt i starten, men nu ser han ud til snart at være klar igen. Selv udtrykte verdensmesteren sin glæde på de sociale medier i går, da han lagde følgende besked ud efter at have trænet med holdkammeraterne: 'Et skridt tættere på at være tilbage' skrev han blandt andet på twitter.

Se opslaget her:

.:FORSIDE:.