fbpx
Annonce

Avis: Samuel Umtiti nægter at give op

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.10.20

© Getty Images
// Umtiti

Det har ikke været let at være Samuel Umtiti i de seneste år, da forsvarspilleren har døjet med en tilbagevendende knæskade. Ifølge den catalanske avis Sport har franskmanden dog ikke opgivet igen at blive en vigtig spiller i Barca.

Det bliver svært for Samuel Umtiti at få minutter i denne sæson. Imidlertid har Todibos afgang og Eric Garcías manglende tilkomst gjort, at det åbner en lille dør på klem for den franske forsvarsspiller. Umtiti er ellers ikke i Ronald Koemans planer, men han vil vende situationen. Han mener, at manglen på forsvarsspillere kan blive til hans fordel.

Tirsdag uploadede Umtiti en række billeder til Instagram af ham selv i gang med at træne. 'Er færdig med at træne' skrev han til billederne. Foruden billederne sendte Umtiti en klar besked mellem linjerne om, at han ikke giver op. Han vil prøve at komme tilbage i form og bevise, at han er er fit igen og at knæproblemerne er fortid.

Selvom Umtiti ikke var tæt på at forlade Barca i løbet af sommeren og dette efterår, så vil Barca sandsynligvis alligevel prøve at komme af med ham i januar, hvor Eric García kan blive hentet i Manchester City. Dertil satser Barca på Ronald Araujo, hvilket har gjort Umtiti til fjerdevalg forsvaret lige nu.

.:FORSIDE:.