fbpx
Annonce

Sampdoria: 'Damsgaard koster mindst 225 mio. kr.'

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.06.21

// Mikkel Damsgaard


Onsdag startede rygterne om Barcas interesse i danske Mikkel Damsgaard, som lige nu er et af varmeste emner på transfermarkedet. Det har fået Sampdorias præsident til at gå ud og sætte en pris på den blot 20-årige angriber.

I løbet af sæsonen er storklubber som Inter, Juventus, Roma og Tottenham blevet meldt interesseret i Damsgaard efter præstationerne for Sampdoria i den italienske Serie A, men efter indsatserne mod først Belgien og siden Rusland er interessen for Damsgaard kun vokset.

Nu sættes også AC Milan og flere andre engelske klubber i forbindelse med ham. Også Barca nævnes at mene, at Damsgaard er en meget interessant spiller. Med den store interesse for Damsgaard er det måske derfor Sampdorias præsident har følt sig nødsaget fortælle hvad danskeren koster.

'Så i Damsgaards mål mod Rusland? Jeg vil fortælle jer, at en fair pris for ham i dag er 30 mio. euro, men hvis han scorer igen vil prisen stige til 40 mio. euro' sagde Massimo Ferrero onsdag til et italiensk medie ifølge den catalanske avis Sport.

Dermed kender catalanerne altså nu prisen på Mikkel Damsgaard. 30 mio. euro svarer ca. til 225 mio. danske kroner. Ender prisen med at stige til 40 mio. euro, som Massimo Ferrero siger, vil det være omkring 300 mio. kr.

.:FORSIDE:.